GRÆKERNES OPGØR MED NEDSKÆRINGSPOLITIKKEN ER EN CHANCE FOR EUROPA

Åbent støttebrev: Danske borgere, økonomer, fagforenings- og NGO-ledere, akademikere og meningsdannere støtter demokratiets forrang og derfor ­grækernes demokratiske ret til at genforhandle gælden og til at adminstrere deres egen økonomi for folkets bedste.

Det græske folk har med valget af Syriza givet et klart mandat til et opgør med den katastrofale nedskæringspolitik, som har kastet landet ud i den dybeste krise siden Anden Verdenskrig. Grækernes demokratiske valg åbner nye muligheder, hinsides den ensidige nedskæringspolitik, der hærger Europa. Det er derfor essentielt for demokratiets og Europas fremtid, at vi støtter det græske folks valg og afviser alle former for økonomisk afpresning af det græske demokrati.

Der er gode grunde til, at grækerne har fravalgt den neoliberale sparekur, der blev gennemtvunget af den tidligere græske regering og Trojkaen, bestående af EU-kommissionen, Den Europæiske Centralbank samt IMF. Siden 2008 er det græske BNP faldet med mere end 25 procent, på trods af at nedskæringerne gang på gang er blevet solgt som grundlaget for ny vækst.

Den græske arbejdsløshed er steget til 27 procent med en ungdomsarbejdsløshed på mere end 50 procent. Samtidig er fattigdom, social nød og selv antallet af selvmord eksploderet, som konsekvens af de hårde nedskæringer på sundhed, pensioner og sociale ydelser. Set i forhold til faldet i BNP siden krisen er enhver snak om begyndende vækst på baggrund af nedskæringerne nonsens.

Krisen har vist, at man kan ikke hjælpe et land til at afbetale gælden, ved at låne det flere penge og kræve, at det sænker sin indkomst. Selv IMF har indrømmet, at den har været kontra-produktiv. Men den konservative EU-elite og særligt Tyskland insisterer på, at grækerne fortsætter åreladningen. Nedskæringerne har ikke opnået deres målsætning om, at begrænse statens underskud. Tværtimod. Den græske statsgæld er fortsat med at stige og ligger i dag på 175 procent af BNP. Det virker måske overraskende, men det peger på det ubehagelige faktum, at de græske hjælpepakker aldrig har handlet om at hjælpe almindelige grækere. Målet for Trojkaen har snarere været at redde den europæiske banksektor, der villigt har lånt milliarder til den græske stat gennem årerne og hevet milliarder hjem til deres aktionærer. Når de europæiske skatteydere har finansieret milliarder i hjælpepakker, er 77 procent af pengene gået til direkte til finanssektoren.

Det er klart, at ikke alle Grækenlands problemer kommer udefra. Gennem årtier har den græske stat kørt med en massiv underfinansiering og lidt af manglende skatteindtægter. Dette skyldes i høj grad, at landets økonomiske elite, de såkaldte græske oligarker, undgår beskatning, gennem skattely og lyssky politisk indflydelse. De sidste årtiers kreditfinansierede neoliberalisme har også efterladt den græske produktionssektor i dårlig stand med akut behov for investeringer.

Den nye græske regering står derfor med store økonomiske opgaver foran sig. Det væsentligste bliver dog forhandlingerne om den græske statsgæld. Trojkaens tro på, at grækerne kunne afdrage gælden gennem nedskæringer, som udhuler økonomien, har været både socialt og økonomisk uforsvarlig. For at undgå en fortsættelse af gældsspiralen skal afbetalingen af den resterende gæld være betinget af vækst. Og for at væksten kan komme i gang, er der brug for en nedskrivning af statsgælden, svarende til den Tyskland fik efter Anden Verdenskrig.

Det græske valg har vist os, at et flertal i befolkningen kan sætte sig op mod de internationale finansmarkeder og EU-elitens verdensfjerne nedskæringspolitik. Men det er et perspektiv, som truer den europæiske elite og den neoliberale konsensus. Den græske befolkning er oppe imod kræfter, der ønsker at underminere dens demokratiske krav. Det har fx vist sig i beslutningen fra Den Europæiske Centralbank om, at Grækenland bliver udelukket fra det nystartede milliard-program med opkøb af statsobligationer, der ellers ville kunne sænke renten på de græske lån og dermed give luft til investeringer.

Nedskæringspolitikken i Grækenland er blot en ekstrem udgave af den politik, der fastholder hele Europa i krisen. Derfor er det nødvendigt, at vi støtter den græske befolknings krav om at stoppe nedskæringspolitikken og få en ny retning for Europa. Vi ønsker, at den danske regering og progressive kræfter i fagbevægelsen og civilsamfundet viser, at vi står på den græske befolknings side i de kommende forhandlinger. Den nye politiske situation i Grækenland kan være første skridt i retning af en bedre og mere retfærdig økonomisk politik i Europa.

Derfor appellerer vi til den danske regering, det danske civilsamfund, NGOer og fagforeninger om at støtte:

1.En retfærdig genforhandling af den græske gæld.

2.Genforhandling af EU-finanspagten med fokus på beskæftigelse og arbejdspladser, frem for nedskæringer.

3.Skrappere regulering af finanssektoren og indsats over for skattely.

4.Højere beskatning af den rigeste 1%.

De første underskrivere (listen udvides løbende)

- Christen Sørensen, professor i økonomi, fhv. overvismand

- Jesper Jespersen, professor i økonomi, RUC

- Laura Horn, lektor i politisk økonomi, RUC

- Jan Helbak, Kritisk Debat

- Anders Lundkvist, økonom

- Alexander Grandt Petersen, formand for DSU

- Pil Christensen, Selskabet for Kritisk Samfundsforskning.

- Kenneth Haar, Corporate Europe Observatory

- Tom T. Kristensen, kultursociolog, mag.art, Ekst. lektor, Grækenlandsstudier, KU

- Heine Andersen, professor i sociologi, KU

- Brian Esbensen, cand.scient.soc og debattør

- Bue Rübner Hansen, ph.d. i business & management fra Queen Mary University, London.

- Rune Møller Stahl, ph.d.-studerende i statskundskab, Københavns Universitet.

- Andreas Mulvad, ph.d.-studerende i statskundskab, Københavns Universitet.

- Mikkel Flohr, ph.d.-studerende i politik og administration, Roskilde Universitet.

- Bjarke Skærlund Risager, ph.d.-studerende i idéhistorie, Aarhus Universitet.

- Yannick Harrison, ph.d.-studerende i global studies, Roskilde Universitet & Radboud University.

- Jonas Gielfeldt, sociolog.

- Christian Damholt, politisk økonom.


Initiativtagerne til dette åbne brev har ved samme lejlighed åbnet en facebook side ved navnet "Det græske valg - en chance for Europa", som løbende vil dække udviklingen i Grækenland og forhandlingerne med Troikaen.Siden vil blive kørt i samarbejde med Krisenyt - Finans- og økonominyheder for Kapitalløse.

https://www.facebook.com/enchanceforeuropa